Uro i Rwanda: Tung skudveksling på grænsen til DR Congo
Foto: Kenny Katombe /Scanpix
Kenny Katombe /Scanpix
Kampe er blusset op på grænsen mellem Rwanda og DR Congo natten til torsdag ifølge congolesiske øjenvidner.
Soldater fra de to lande udvekslede skud omkring klokken seks torsdag morgen, melder et øjenvidne og en lokal congolesisk embedsmand.
- Der blev affyret tunge våben, missiler, siger en beboer i området ifølge nyhedsbureauet AFP.
Kampene er en fortsættelse af sammenstød onsdag mellem rwandiske og congolesiske soldater.
DR Congos hær hævder, at den aktuelle konflikt opstod, da rwandiske styrker bortførte en af deres soldater.
Regeringen i Rwanda hævder omvendt at have dræbt fem soldater fra DR Congo, efter at de havde krydset grænsen og angrebet, skriver nyhedsbureauet NTB.
Parterne har længe været på kollisionskurs.
Både FN og DR Congo har gentagne gange beskyldt styret i Rwanda for at støtte oprørsgruppen M23, som tidligere har erobret dele af det østlige DR Congo.
Sidste år beskyldte Rwanda den congolesiske hær for at affyre missiler og mortergranater mod Rwanda.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker