Mindst 12 mennesker blev sent torsdag dræbt under uroligheder i Tunesiens hovedstad, Tunis, og byen Ras Jebel under sammenstød mellem politi og demonstranter.
Det oplyser hospitalskilder og øjenvidner til internationale nyhedsbureauer.
10 af dem blev dræbt i Tunis, siger kilderne. De tunesiske myndigheder har dog ikke reageret på oplysningerne.
Myndighedernes blodige reaktion på demonstrationerne har fået landets Unesco-ambassadør til at træde tilbage i protest mod præsident Zine El Abidine Ben Ali.
- Jeg lægger min opsigelse i Deres hænder, skriver ambassadør Mezri Haddad i et brev til præsidenten.
- Jeg har af samvittighedsgrunde besluttet at træde tilbage. Jeg kan ikke længere se på, at mennesker bliver dræbt. Jeg ønsker ikke anarki i mit land, siger han.
Thomas Cook, der er et af Europas største rejseselskaber, oplyser, at det er ved at evakuere 1800 briter fra Tunesien.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde