Endnu to unge mænd er dræbt under regeringsfjendtlige demonstrationer i Tunesien. De to blev dræbt i byen Sliman 40 kilometer syd for hovedstaden Tunis.
De to var med i en demonstration, der nærmede sig en politistation. Politiet skød først advarselsskud, men rettede derefter pistolerne mod den gruppe, hvor de to mænd befandt sig, oplyser øjenvidner til nyhedsbureauet Reuters.
- To unge mænd blev ramt af politiets skud. Den ene i maven og den anden i brystet, siger et øjenvidne.
Skyderiet skete kort efter, at demonstranter var gået løs på ferieboliger og en politistation i turistbyen Hammanet ved Middelhavet.
Demonstranterne ødelagde også hovedkvarteret for præsident Zine El Abidine Ben Ali i byen. På en bygning ved siden af hovedkvarteret skrev demonstranterne slagord som "Død over Ben Ali".
Protesterne mod præsident Ben Ali er taget til i styrke i de seneste par dage, og adskillige demonstranter er dræbt under sammenstød med politiet og sikkerhedsstyrker.
Demonstranterne er utilfredse med den høje arbejdsløshed i landet og stigende priser på dagligvarer.
USA's udenrigsministerium fraråder amerikanske statsborgere at rejse til Tunesien med mindre det er absolut nødvendigt.
- Udenrigsministeriet har advaret om den forværrede situation i Tunesien og om det tiltagende politiske og sociale oprør i landet, hedder det i en erklæring fra USA's udenrigsministerium.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie