14 mennesker blev dræbt og 91 såret under Thailands hærs operation for at opløse de rødklædtes demonstration i Bangkok.
Det siger redningstjenesten i den thailandske hovedstad.
Hæren rykkede ind i kvarteret, som demonstranterne holdt belejret i Bangkok, natten til onsdag dansk tid. Senere overgav demonstrationsledere sig, og demonstranterne forlod gradvist stedet.
Men onsdagen igennem var der spredt uro og mange påsatte brande.
Blandt de dræbte er en italiensk pressefotograf, og blandt de sårede er fire udlændinge.
De regeringsfjendtlige, rødklædte demonstranter begyndte deres demonstrationer i Bangkok i midten af marts. Siden da er 82 mennesker dræbt og omkring 1800 såret under uroligheder og sammenstød mellem demonstranter på den ene side og soldater og politi på den anden, siger redningstjenesten Erewan.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde