Uroligheder under politiets rydning af besat bygning i Berlin
Tyske betjente på vej ind for at rydde det besatte hus i Liebigstrasse 34 i Berlin. 1500 betjente er sat ind for at opretholde ro og orden i den tyske hovedstad. Foto: Axel Schmidt/ReutersAxel Schmidt/Reuters
Tysk politi er i gang med rydning af bygning i hovedstad, som venstreradikale har holdt besat siden 1990.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Tysk politi er kort efter klokken otte fredag morgen rykket ind i et ungdomshus i Berlin, der i flere årtier har været holdt besat af anarkister og radikalt venstreorienterede.
Politiet har brugt blandt andet brækjern og kædesave for at bryde barrikaderne omkring huset ned, skriver nyhedsbureauet dpa.
Avisen Bild skriver, at flere end 30 personer i bygningen er ført væk af politiet. De blev ført gennem et vindue, hvor betjente tidligere tiltvang sig adgang til bygningen efter at være kravlet op på stiger.
En af husets beboere ville ikke følge med frivilligt og måtte bæres væk af betjentene.
Flere hundrede demonstranter har på afstand fulgt rydningen af huset i bydelen Friedrichshain. Bygningen har tilnavnet "Liebig 34" - i Liebigstrasse 34.
Annonce
Bygningen skulle ryddes, efter at en tiårig kommerciel lejekontrakt udløb for over to år siden.
1500 politifolk er udkommanderet til at holde ro og orden under rydningen.
Men længere væk fra bygningen har demonstranter med sorte hætter heftige sammenstød med politiet, og der er undervejs blevet kastet med flasker.
- I de tilstødende gader er vores kolleger mange steder blevet angrebet af persongrupper, nogle gange alvorligt, skriver Berlins politi på Twitter.
Liebig 34 regnes som et af de sidste symbolprojekter på den venstreradikale scene i Berlin. Bygningen har været besat siden 1990.
Politiet anholder fredag formiddag en demonstrant under rydningen i Berlin af Liebig 34 - en bygning, der i flere årtier har været holdt besat af venstreradikale i bydelen Friedrichshain. Foto: Tobias Schwarz/Ritzau ScanpixTobias Schwarz/Ritzau Scanpix
In den angrenzenden Straßen wurden unsere Kolleg. vielerorts, teils massiv, von Personengruppen angegriffen und mussten ihre Maßnahmen auch mit körperlicher Gewalt durchsetzen. Kein Jammern, #JustSaying.#b0910
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker