Uruguay siger ja til homo-ægteskaber
Parlamentet i Uruguay har vedtaget en lov, der tillader ægteskaber mellem mennesker af samme køn.
Det katolske land bliver det andet i Latinamerika efter Argentina, der giver homoseksuelle retten til ægteskab.
71 ud af 91 medlemmer i Uruguays underhus stemte for lovændringen, og den blev ledsaget af råb som "frihed, frihed", "lighed" fra tilhørere, der var mødt op for at overvære afstemningen onsdag aften.
- I morgen vil vi have et mere retfærdigt og mere lige samfund med flere rettigheder til alle, konstaterede parlamentarikeren Sebastian Sabini.
Argentina var det første land i Latinamerika til at legalisere homo-ægteskaber. Det var i 2010.
Ægteskab mellem folk af samme køn har også været lovligt i Mexico City siden 2009, selv om det ikke udstrækker sig til den øvrige del af Mexico.
Den katolske kirke forsøgte i påsken at appellere til Uruguays senatorer om at sige nej til den nye ægteskabslov.
Men kun otte senatorer stemte imod, mens 23 var for. Og med underhusets klare ja til homo-ægteskaber er det nu lov i Uruguay.
Ifølge Human Rights Watch er der dermed 12 lande i verden, som har vedtaget en ægteskabslov, der tillader folk af samme køn at gifte sig.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned