Lovgivere i Uruguay har besluttet at give homoseksuelle par grønt lys til adoption. Dermed bliver landet det første i Latinamerika, der giver bøsser og lesbiske lov til at adoptere et barn.
Lovforslaget blev vedtaget med 40 stemmer ud af 53, og det skal nu endeligt godkendes i senatet. Den sidste del af proceduren betragtes dog som en ren formalitet, da forslaget allerede fik det blå stempel i forbindelse med førstebehandlingen.
Loven blev stemt igennem på trods af hård kritik fra landets religiøse ledere og nogle højreorienterede politikere.
Homoseksuelle har i løbet af de seneste 10 år vundet retten til adoption i flere europæiske lande og en række nordamerikanske stater. Også i Australien og i Sydafrika kan bøsser og lesbiske adoptere. Der er dog stor forskel på reglerne fra land til land.
Spørgsmålet er stadig omstridt i hele verden. Senest har der været retslige tvister om spørgsmålet i Tyskland og Florida.
I Danmark vedtog et flertal i Folketinget i marts en lovændring, der gav homoseksuelle ret til at adoptere.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker