I Californien i USA er en mand i denne uge blevet idømt 10 års fængsel for at have udsat en hund - en chihuahua - for kvælningsforsøg og seksuelle overgreb.
Manden rangerer nu som seksualforbryder, oplyser anklageren i hovedstaden Sacramento.
Robert Edwards De Shields, som sidder i kørestol, blev i sidste måned kendt skyldig i overgrebene mod den otte måneder gamle chihuahua. Hunden tilhører den familie i det sydlige Sacramento, som han lejer et værelse hos.
Manden var påvirket af stoffet metamfetamin, da han forulempede hunden.
I marts fandt ejerne hunden næsten livløs, plaget af smerter og i chok, sammen med De Shields i garagen.
En dyrlæge fandt senere tegn på kvælning og seksuelt overgreb mod den lille hund. Den overlevede kun takket være intensiv behandling.
Den dømte, som er afhængig af metamfetamin, er rykket ind og ud af fængsler i årevis. Gennem de seneste 19-20 år har han kun været ude eller fri for myndighedernes overvågning i omkring fem måneder - undtaget de perioder, hvor han var på flugt.
Usædvanligt for en sag om dyremishandling skal Robert Edwards De Shields nu resten af livet bære elektronisk fodlænke og holde sig på afstand af skoler og andre steder, hvor børn er samlet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde