USA åbner dørene for færdigvaccinerede turister 8. november
USA lukkede sine grænser for en lang række rejsende i marts 2020, da coronapandemien for alvor brød ud (Arkivfoto). Foto: Kena Betancur/Ritzau Scanpix
Kena Betancur/Ritzau Scanpix
Efter mere end halvandet år med strenge indrejserestriktioner åbner USA snart grænsen for færdigvaccinerede.
USA vil tillade færdigvaccinerede personer at rejse ind i landet både med fly og via landjorden fra den 8. november.
Det oplyser Det Hvide Hus.
Det bliver enden på over halvandet år med strenge amerikanske indrejserestriktioner på grund af coronapandemien.
USA har tidligere meddelt, at landet vil åbne for færdigvaccinerede engang i november. Fredag skriver Kevin Munoz fra Det Hvide Hus' presseafdeling på Twitter, at datoen altså bliver 8. november.
Alle detaljer om USA's genåbnede grænser er endnu ikke annonceret.
Det ligger dog fast, at der er mulighed for indrejse, hvis man er færdigvaccineret med en vaccine, der er godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA) eller Verdenssundhedsorganisationen (WHO).
Det gælder i øjeblikket vaccinerne fra AstraZeneca, Johnson & Johnson, Moderna, Pfizer/BioNTech, Sinopharm og Sinovac.
Det inkluderer dermed alle vacciner, der er blevet givet i Danmark.
Rejsende, der kommer til USA med fly, skal desuden kunne fremvise en negativ coronatest, der maksimalt er tre dage gammel. Luftfartsselskaber skal samtidig sørge for at oprette et system til smittesporing.
USA lukkede sine grænser i marts sidste år, da coronakrisen for alvor tog fat.
Det betød, at rejsende fra blandt andet EU, Storbritannien, Kina, Indien og Brasilien ikke kunne komme ind i landet.
Grænserne blev ligeledes lukket for naboerne i Canada og Mexico.
Den omfattende grænselukning har haft store konsekvenser for familier, virksomheder og turismen i USA.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned