USA advarer Iraks kurdere mod afstemning om selvstændighed
Amerikanerne frygter, at afstemningen om kurdisk selvstændighed kan svække kampen mod Islamisk Stat.
USA advarer Iraks kurdere mod at gennemføre en afstemning om løsrivelse fra Irak.
Amerikanerne siger, at de muligvis ikke kan hjælpe kurderne med at forhandle en god aftale hjem med Iraks regering, hvis afstemningen bliver gennemført.
Iraks kurdiske region skal stemme om at løsrive sig fra Irak 25. september. Det sker, selv om der er stor modstand mod afstemningen fra regeringen i Bagdad.
USA's regering har traditionelt været en ven af kurderne, og i nogle dele af regionen samarbejder amerikanerne med kurdiske krigere i kampen mod militære ekstremister.
- USA opfordrer Iraks kurdiske ledere til at acceptere alternativet (til afstemningen, red.), hvilket er en seriøs og vedvarende dialog med regeringen, som USA og FN vil gøre mulig, siger talsmand for det amerikanske udenrigsministerium Heather Nauert.
USA frygter, at en afstemning vil ødelægge offensiven mod Islamisk Stat og destabilisere den irakiske premierminister, Haider al-Abadi.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde