USA advarer Israel før FN-møde
USA advarer Israel mod at straffe palæstinenserne, når præsident Mahmoud Abbas om få dage anmoder FN om at give det palæstinensiske selvstyre en højere status i FN.
Den israelske regering har truet med at stadfæste ulovlige bosættelser på Vestbredden, mens nogle advarer om, at Oslo-aftalerne om begrænset palæstinensisk selvstyre kan blive opsagt.
Israels finansminister, Yuval Steinitz, har også varslet et stop for indkrævning af skat og afgifter til palæstinenserne, hvilket kan få dramatiske følger for selvstyremyndighederne.
- Vi vil ikke komme til at kræve skat ind for dem, og vi kommer ikke til at overføre skatteindtægterne til dem, lyder det i advarslen fra Steinitz.
USA er ligesom Israel stærkt modstander af planen om at give palæstinenserne en opgraderet status i FN.
Men Obama-regeringen i Washington har opgivet at få det standset og advarer nu den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, mod at iværksætte straffeaktioner.
- Det vil kunne få selvstyremyndighederne til helt at bryde sammen, lyder advarslen fra den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton, som i denne uge mødtes med både Netanyahu og Abbas.
Palæstina har i dag observatørstatus i FN, men vil med en opgraderet status blive i stand til at klage officielt mod den israelske besættelse og ulovlige bosættelser.
Mindst 150 af de 193 medlemslande i FN ventes at støtte den palæstinensiske ansøgning.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker