USA advarer Kina mod at hjælpe Rusland til at omgå sanktioner
Ordstrid mellem USA og Kina om Rusland fandt mandag sted umiddelbart før et møde i Rom mellem USA's nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan (foto), og en repræsentant for Kinas regering. Foto: Jonathan Ernst/Reuters
Jonathan Ernst/Reuters
Det vil få følger for Kina, hvis det hjælper Rusland med at undgå sanktioner efter dets invasion af Ukraine.
Det vil få følger for Kina, hvis det hjælper Rusland med at undgå sanktioner, som er indført mod landet efter dets invasion af Ukraine.
Sådan lyder en advarsel fra unavngivne højtstående embedsmænd i Washington. Det skriver BBC.
I udtalelserne, som er fremsat til en række forskellige nyhedsmedier, hedder det, at Rusland har anmodet Kina om militær assistance, efter at det har indledt en invasion af nabolandet.
Det kinesiske udenrigsministerium har ikke direkte kommenteret de amerikanske påstande. Men det beskylder USA for at sprede falske nyheder om Kina.
Det russiske styre i Moskva afviser også i en erklæring mandag, at det skulle have anmodet Kina om militær hjælp.
Ordstriden fandt sted umiddelbart før et møde i Rom mandag.
Det er USA's nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, og en højtstående repræsentant for den kinesiske regering Yang Jiechi, der skal tale sammen. Yang Jiechi er medlem af det kinesiske Politburo og leder af Kinas kommission for udenrigspolitik.
Ifølge de amerikanske medier, som citerer unavngivne embedsmænd i Washington, har Rusland i de seneste dage anmodet Kina om navnlig militært udstyr - heriblandt droner.
Jake Sullivan siger til amerikanske medier, at russerne har "kommunikeret direkte og privat" med styret i Beijing om støtte.
- Vi vil ikke tillade, at det fortsætter, så der bliver tale om en livline til Rusland i forbindelse med de økonomiske sanktioner mod Rusland, siger Sullivan.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde