Det amerikanske udenrigsministerium udsendte søndag en rejsevejledning, der advarer amerikanske statsborgere om "muligheden for terrorangreb i Europa".
- Udenrigsministeriet advarer amerikanske statsborgere om muligheden for terrorangreb i Europa, hedder det i rejsevejledningen.
De amerikanske myndigheder advarer om, at offentlige transportmidler og andet, der benyttes af turister, kan blive mål for terrorangreb i de europæiske lande.
- Nylige informationer indikerer, at al-Qaeda og beslægtede organisationer fortsætter med at planlægge terrorangreb, hedder det videre.
Den skærpede rejsevejledning kommer efter, at medier i Storbritannien og USA tidligere på ugen oplyste, at terrornetværket al-Qaeda planlægger en serie terrorangreb i Europa og USA.
Ifølge sikkerhedskilder, der blev citeret af medierne, var der tale om en af de "mest alvorlige terrorplaner fra al-Qaeda i de seneste år".
Terrorplanerne er angiveligt rettet mod byer i Storbritannien, Frankrig, Tyskland og USA.
Her ønsker ekstremister i lighed med terroranslaget i Mumbai for to år, at dræbe så mange mennesker som muligt på kort tid med sprængstoffer og skydevåben.
Ved terrorangrebet i Mumbai i 2008 blev flere hundrede mennesker taget som gidsler, og mindst 166 mennesker blev dræbt i skudepisoder og strategiske bombeangreb.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde