USA advarer PLO mod at danne regering med Hamas
USA vil tage sin støtte til palæstinenserne op til fornyet overvejelse, hvis selvstyrepræsident Mahmoud Abbas' PLO gør alvor af sine planer om at danne en ny regering med Hamas, siger højtstående regeringskilder i Washington.
- Vi vil være nødt til at genoverveje vor støtte til palæstinenserne, hvis den islamistiske Hamas-gruppe og Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation sammen danner regering, siger de amerikanske regeringskilder.
- Enhver palæstinensisk regering må klart og entydigt gå ind for en ikke-voldelig linje og anerkende Israel, ligesom den må støtte tidligere indgåede aftaler og forpligtelser, hedder det videre i den amerikanske reaktion på den nye forsoning mellem Hamas og PLO.
- Hvis en ny palæstinensisk regering bliver dannet, så vil vi vurdere dens linje i forhold til indgåede aftaler og forpligtelser og vurdere dens politik og handlinger, siger kilderne.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde