USA advarer Sudan

Præsident Barack Obama advarer Sudan om, at USA vil øge presset mod landet, hvis det ikke reagerer på en ny amerikansk politik, hvor styret er blevet lovet gunstige aftaler, hvis "folkedrab" og "menneskerettighedskrænkelser" stopper.

- Vores samvittighed og interesser i fred og sikkerhed kræver, at USA og det internationale samfund reagerer hurtigt og formålstjenligt, hedder det i en erklæring fra den amerikanske præsident.

- Hvis Sudans regering handler og forbedrer situationen, og der sker fremskridt mod fred, så vil der kunne indgås gunstige aftaler for landet. Hvis det ikke sker, så vil presset blive øget fra USA og det internationale samfund.

/ritzau/Reuters

Ny strategi over for Sudan lover regimet gunstige aftaler, hvis folkedrab og menneskerettighedskrænkelser indstilles.

Offentliggjort Sidst opdateret