USA: Afghanere først klar om mindst et år
En amerikansk general siger, at de afghanske sikkerhedsstyrker ikke er klar til at overtage sikkerheden efter Nato-soldaterne i landet før om mindst et år. Det er tre måneder efter begyndelsen på den planlagte tilbagetrækning af de amerikanske soldater.
USA og Nato ser opbygningen af den afghanske hær og politi som en afgørende faktor i forbindelse med planerne om tilbagetrækningen af de udenlandske styrker.
Men den amerikanske general Bill Caldwell, der har ansvaret for uddannelsen af den afghanske hær og politi, forventer ikke, at afghanerne kan tage overtage sikkerheden før slutningen af oktober næste år.
Til den tid regner Nato med, at Afghanistans sikkerhedsstyrker samlet kan mønstre 305.000 politimænd og soldater.
Bill Caldwells kommentarer forstærker signalerne fra flere amerikanske embedsmænd, som har nedtonet udsigterne til en hurtig amerikansk tilbagetrækning efter juli 2011. En frist, som præsident Barack Obama har sat for starten på tilbagetrækningen.
USA's forsvarsminister, Robert Gates, har også luftet, at reduktionen af de amerikanske soldater vil foregå langsomt.
Generelt går rekrutteringen af sikkerhedsstyrkerne ifølge Bill Caldwell godt og er foran tidsplanen. Men uddannelsen er vanskeliggjort af høje frafald, samt at op mod 80 procent af soldaterne ikke er i stand til at læse.
- Hvis en soldat ikke kan læse, hvordan kan han så vide, hvilket udstyr han skal have og hvordan, han vedligeholder det? Hvis en politimand ikke kan læse tal, hvordan skal han kunne læse serienummeret på sit eget våben? spørger Caldwell.
/ritzau/AFP
Afghanistans soldater er ikke klar til at overtage ansvaret for sikkerheden før om mindst et år - tre måneder efter USA begynder at trække sig ud, siger general
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned