Den islamiske kamporganisation Haqqani i Afghanistan er en gren af Pakistans magtfulde efterretningstjeneste ISI.
Det fortæller USA's afgående militærchef, admiral Mike Mullen, under en briefing i det amerikanske senat.
Haqqani betragtes af USA som en terrororganisation.
Mullen hævder, at ISI støttede Haqqani, da den tidligere på måneden iværksatte et angreb på den amerikanske ambassade i Kabul.
- Haqqani-netværket fungerer som en veritabel gren af pakistansk ISI, siger Mullen, der senere på måneden træder tilbage som leder for den amerikanske generalstab.
- Med støtte fra ISI planlagde og udførte Haqqanis oprørere et angreb med en lastbilbombe og et angreb på vores ambassade, siger han med henvisning til det koordinerede angreb på Kabul, som Haqqani stod bag den 11. september.
- Vi har også troværdige oplysninger om, at de stod bag angrebet den 28. juni mod Hotel Intercontinental og en række andre mindre, men effektive operationer, tilføjer han.
Haqqani er en af tre oprørsgrupper i Afghanistan, der bekæmper den Nato-ledede styrke i landet, og det er den måske mest frygtede. De tre grupper operereralle under Talibans banner.
Der er sivet flere oplysninger fra den amerikanske efterretningstjeneste om, at Haqqani på ISI's opfordring stod bag angrebet den 11. september, som var rettet mod afghanske regeringskontorer og USA's ambassade. 25 mennesker blev dræbt under kampene, der stod på en hel dag.
Talibans optrappede aktioner i Afghanistan underløber USA's forsøg på at komme i dialog med oprørerne. Uofficielt satser USA på at etablere en fredsordning, som vil gøre det muligt at trække de amerikanske soldater ud af Afghanistan, siger iagttagere.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet