USA anerkender Syriens opposition
Den amerikanske regering anerkender den nydannede Syriens Nationale Koalition for Opposition og Revolutionære Styrker som "en legitim" repræsentant for den syriske befolkning.
Anerkendelsen kommer kort efter, at Frankrig anerkender samme oppositionsblok som den "eneste legitime" repræsentant for den syriske befolkning.
- Vi har ny en organisation på plads, der kan forberede en politisk overgang. Men den mangler endnu at etablere sig på en måde, så vi er sikre på, at vi giver vor assistance til de rigtige, siger Mark Toner, talsmand for USA's udenrigsministerium.
- Men vi mener, at denne blok er en legitim repræsentant for befolkningen. Den afspejler den syriske befolkning. Vi ser selvfølgelig frem til at støtte denne nationale koalition, fortsætter talsmanden.
Tidligere tirsdag aften meddelte den franske præsident, François Hollande, i Paris, at den franske regering anerkender Syriens Nationale Koalition for Opposition og Revolutionære Styrker som den eneste legitime repræsentant for Syriens befolkning.
- Jeg meddeler, at Frankrig anerkender koalitionen som den eneste legitime repræsentant for det syriske folk og dermed også som en provisorisk fremtidig regering i Syrien, siger Hollande.
Syriens Nationale Koalition for Opposition og Revolutionære Styrker er dannet i Doha i weekenden og består af alle de vigtigste religiøse, etniske og politiske grupperinger, der kæmper imod præsident Bashar al-Assad og hans styre i Damaskus.
Den Arabiske Liga har allerede anerkendt den ny syriske oppositionsblok.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub