USA beder flere lande om at blive væk fra demokratitopmøde

Blikket er stift rettet mod Ruslands krig i Ukraine og Kinas diplomatiske charmeoffensiv, når USA tirsdag åbner sit andet topmøde for demokrati.

Præsident Joe Biden vil med topmødet forsøge at agere global forkæmper for demokratiet.

I februar 2022 blev verdensordenen med et ændret efter Ruslands invasion af Ukraine. Derfor synes et topmøde for at styrke det globale demokrati kærkomment.

Der er en generel forringelse af det globale demokrati. Det viser en nylig rapport fra forskningsgruppen Freedom House.

Og selv om et enkelt møde ikke i sig selv vil være afgørende, så giver topmødet muligheder. Det siger Katie LaRoque. der er gruppens koordinator på topmødet.

- Demokratier kan koordinere politiske ændringer, der kan hæmme voldsom autoritær aggression, siger hun.

Tilbage i 2021 blev Bidens første topmøde for demokrati holdt.

Dette års møde åbnes tirsdag med en virtuel samtale om fred i Ukraine med præsident Volodymyr Zelenskyj.

Ikke kun budskabet, men også omgivelserne kommer til at stå i skærende kontrast til det første topmøde for to år siden. Zelenskyj var glatbarberet og iført et sort, velsyet jakkesæt.

Tirsdag kommer han, sandsynligvis iført sin sædvanlige militærgrønne sweatshirt og med skægstubbe, til at tale til de inviterede verdensledere for fred i sit hjemland.

Der ventes at være stor fokus på netop Ruslands antidemokratiske krigshandlinger. Men også på russernes forhold til Kina.

Til topmødet i år er deltagerlisten udvidet, så 121 lande er repræsenteret. Otte mere end forrige års topmøde.

Men flere lande uden invitation glimrer ved deres fravær.

Da Biden kom til magten, lovede han, at vi igen skulle se USA som hele verdens demokratibeskytter.

Alligevel har han set stort på sine tidligere løfter om at undgå autokratiske ledere.

Sidste år besøgte Biden Saudi-Arabien, hvor han anerkendte kongerigets rolle på oliemarkedet. Han har samarbejdet med Egypten, som er amerikansk partner i regional sikkerhed.

Og Biden har i stigende grad arbejdet sammen med den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, om Ukraine.

Alt dette har mødt kritik. Men ved denne uges topmøde er ingen af de tre lande at finde på gæstelisten.

Det møder kritik fra især Erdogan, der er på valg den 14. maj, hvilket kan blive hans største prøve efter tyve år ved magten.

Det vækker også opsigt, at EU-landet Ungarn ikke er inviteret.

Landets premierminister, Viktor Orbán, er blevet beskyldt for at afvige fra liberale værdier ved at slå ned på medierne og flygtninge og tale positivt om Moskva.

Ungarn og Tyrkiet er desuden de to Nato-lande, som til resten af forsvarsalliancens store utilfredshed har forsinket processen med at få optaget Finland og Sverige.

USA's udenrigsministerium afviser at forklare, hvorfor landene er udelukket.

- Vi gentager, at vi til topmødet sigter efter at være inkluderende og repræsentative for en regionalt og socioøkonomisk mangfoldig række af lande, siger en talsmand for udenrigsministeriet til AFP.

- Vi søger ikke at definere, hvilke lande der er og ikke er demokratier.

/ritzau/