USA beskyldes for at have torteret narkosmugler
Rusland beskylder USA for at have torteret en russer, som sidder fængslet for forsøg på narkosmugling.
Rusland forlanger, at diplomater og læger fra landet får mulighed for at besøge og undersøge den dømte, fremgår det af en udtalelse fra udenrigsministeriet i Moskva.
Piloten Konstantin Jarosjenko blev i 2011 dømt til 20 års fængsel for at have deltaget i et komplot om at smugle kokain til USA.
De russiske myndigheder hævder, at han blev torteret i forbindelse med sin anholdelse i 2010.
Hans forsvarer siger til den russiske tv-station RT, at Jarosjenko har haft symptomer på hjerteanfald, men at han ikke modtaget nogen hjælp. Den fængslede frygter, at han kan dø når som helst, har han fortalt sin advokat.
- Vi har gentagne gange gjort opmærksom på forværringen af hans kroniske sygdomme, der er et resultat af den tortur og hårdhændede behandling, som han blev udsat for under sin anholdelse, skriver udenrigsministeriet.
Ministeriet kræver Jarosjenko udleveret fra det fængsel i New Jersey, hvor han afsoner sin dom.
Den amerikanske ambassade i Moskva vil ikke kommentere sagen, fordi myndighederne har tavshedspligt om indsattes helbredstilstand.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet