USA bestiller 100 millioner doser af mulig coronavaccine
I øjeblikket er der ikke nogen virkende vaccine mod covid-19. (Arkivfoto). Foto: Dado Ruvic/Reuters
Dado Ruvic/Reuters
USA har indgået aftale om at købe op mod 600 millioner doser af coronavaccine, som er under udvikling.
USA har indgået en stor aftale med medicinalselskabet Pfizer og biotekselskabet BioNTech.
Aftalen består i, at den amerikanske regering har placeret en ordre på 100 millioner doser af den coronavaccine, som selskaberne i fællesskab er ved at udvikle. Det oplyser selskaberne i en meddelelse.
Prisen er knap to milliarder dollar. Det svarer til cirka 12,9 milliarder kroner.
Betalingen falder, når vaccinerne er leveret. Derfor forudsætter betalingen altså, at vaccinerne virker og bliver godkendt af amerikanske myndigheder til brug.
Aftalen giver USA mulighed for at tilegne sig yderligere 500 millioner doser af den mulige vaccine.
Amerikanske borgere får vaccinen gratis, såfremt den klarer sig igennem de forskellige trin for godkendelse.
- Vi har netop underskrevet en kontrakt med Pfizer om at producere 100 millioner doser af vaccine begyndende fra december i år med en option på et købe en halv milliard doser, siger sundhedsminister Alex Azar ifølge nyhedsbureauet Reuters til Fox News.
- Det forudsætter selvfølgelig, at de er sikre og effektive, tilføjer han.
Udviklingen af vaccinen er i de relativt tidligere stadier af testningen.
Virksomhederne sigter efter at producere op mod 100 millioner doser af vaccinen inden udgangen af 2020. Hvis vaccinen er succesfuld, vil de producere 1,2 milliarder doser i løbet af 2021.
USA's aftale følger efter en lignende aftale indgået af Storbritannien med selskaberne mandag.
Storbritannien har sikret sig 30 millioner doser af den mulige vaccine.
De økonomiske aspekter af den aftale er ikke oplyst.
I øjeblikket er der ikke nogen virkende vaccine mod covid-19. Storbritannien har sikret sig tre forskellige typer af mulige vacciner - i alt 230 millioner mulige doser.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned