USA's forsvarsminister, Robert Gates, mener, at Osamas bin Ladens død kan være med til at vende situationen i Afghanistan.
I sine første offentlige kommentarer siden drabet på bin Laden i Pakistan siger Gates, at det endnu er usikkert hvilken effekt terrorlederens død kommer til at have på krigen i Afghanistan.
- I forhold til effekten af drabet på Osama bin Laden i relation til situationen i Afghanistan, så tror jeg, at der er mulighed for, at dette kan vende situationen, siger han.
Forsvarsministeren siger, at drabet på bin Laden kan skabe problemer mellem Taliban-oprørerne, der inkluderer den åndelige leder Mullah Omar, og al-Qaeda.
- Bin Laden og Mullah Omar havde et meget nært personligt forhold. Og der er andre i Taliban, der har følt sig forrådt af al-Qaeda, da Taliban blev fordrevet fra Afghanistan på grund af al-Qaedas angreb på USA, siger Gates.
Gates tilføjer, at det "er for tidligt at bedømme effekten i Afghanistan, men inden for seks måneder eller der omkring, så ved vi formentligt, om det har gjort en forskel".
/ritzau/AFP
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde