Et amerikansk krydsermissil med klyngebomber om bord dræbte i december 55 mennesker i Yemen heraf flest civile, rapporterer Amnesty International.
Ngo'en har frigivet en række fotos, der tilsyneladende viser efterladenskaber fra et amerikanskproduceret Tomahawk-missil og ueksploderede klyngebomber fra angrebet, der fandt sted 17. december i al-Maajala i Yemens Abyan-provins.
- Et militært angreb af denne slags mod påståede militante uden forsøg på at anholde dem er som et absolut minimum ulovligt, siger Mike Lewis, der er våbenkontrol-researcher hos Amnesty International.
Yemens forsvarsministerium havde taget ansvaret for angrebet uden at nævne amerikanernes rolle. Samtidig sagde regeringen, at mellem 24 og 30 militante oprørere var blevet dræbt.
En yemenitisk parlamentskomité er imidlertid nået frem til, at 14 oprørere og 41 civile herunder 14 kvinder og 21 børn blev dræbt.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker