Den amerikanske regering er gået i gang med at opbygge en kæde af hemmelige baser til førerløse fly på Afrikas Horn og Den Arabiske Halvø for kunne ramme militante muslimske grupper som al-Qaeda og al-Shabaab.
Det skriver avisen Washington Post onsdag.
En af baserne bygges i Etiopien, der er nær allieret med USA i kampen mod den militante gruppe al-Shabab i Somalia. En anden base opbygges i Seychellerne i Det Indiske Ocean, skriver avisen.
USA har allerede udført angreb med førerløse fly, kaldet droner, mod mål i Yemen og Somalia fra en lille base i Djibouti i Afrika.
Droner kan udføre angreb med raketter og satellitstyrede bomber og anses for at være yderst effektiv i kampen mod terrorgrupper.
Opbygningen af de nye baser i Afrika og på Den Arabiske Halvø kommer, fordi Barack Obama-regeringen frygter, at militante grupper med tilknytning til al-Qaeda vil anvende Yemen og Somalia som base for angreb på vestlige interesser.
USA har allerede udført angreb med droner i Afghanistan, Pakistan, Libyen, Irak, Yemen og Somalia.
I Pakistan og Afghanistan anvendes droner jævnligt til at få ramt på oprørsgruppen Taliban i lovløse områder på grænsen mellem de to lande.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker