Der er ingen grund til, at verdens ledere stirrer sig blinde på en deadline for nedskæringer af CO2-udslippet.
Det er budskabet fra den amerikanske præsident Barack Obamas topforhandler på klimaspørgsmålet, Todd Stern. Udmeldingen kommer 10 dage før, at verdens klima- og miljøministre skal diskutere spørgsmålet på klimakonferencen i mexicanske Cancun.
- Jeg synes personligt ikke, at der skal være en deadline, sagde Sterm torsdag efter et møde i Major Economies Forum, som består af blandt andre Indien, Kina, Rusland samt en række EU-lande.
- Jeg mener, at det først skal ske, når tiden er moden, fortsatte Stern og lagde op til en amerikansk strategi, der bygger på tage små skridt frem mod et bred aftale.
Og han mener, at Cancun er første skridt frem mod at opbygge en tillid mellem i- og u-lande, så de tilsammen kan bekæmpe CO2-udledningen.
Klimatopmødet i København i december 2009 gav en forsmag på, at USA og EU's dagsordner ikke matcher hinanden på klimaspørgsmålet. Den seneste udmelding fra amerikanerne manifesterer, at ikke meget har ændret sig siden.
EU har således meldt ud, at man er anderledes villig til at videreføre Kyoto-aftalen med nye forpligtelser til at skære i CO2-udslippet, efter den udløber i 2012. Dog under den forudsætning, at andre store udledere også lover at gøre en indsats.
Klimakonferencen i Cancun løber af stablen fra den 29. november til den 10. december.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub