USA: De russiske piloter blev advaret inden nedskydning
Ifølge amerikanernes oplysninger var de russiske piloter advaret mod at flyve ind i tyrkisk luftrum.
USA støtter tyrkernes forklaring om, at to russiske piloter blev advaret ti gange, før tyrkisk militær tirsdag skød deres kampfly ned. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Det russiske fly blev skudt ned, fordi det angiveligt krænkede tyrkisk luftrum, hvilket Rusland er uenig i.
Det amerikanske forsvarsministerium gennemser stadig data, der skal klargøre, hvorvidt nedskydningen af flyet fandt sted på den tyrkiske eller syriske side af grænsen, siger Pentagon-talsmand oberst Steve Warren til Reuters.
Adspurgt hvorvidt han kan bekræfte, at tyrkerne advarede de russiske piloter 10 gange før de angreb, og at russerne ikke svarede, siger Steve Warren.
- Det kan jeg bekræfte ja.
Warren siger dog ikke, om det er på baggrund af amerikanernes egne efterretninger, eller tyrkernes efterretninger, at Pentagon føler sig sikker på, at tyrkerne advarede russerne.
Oberst Warren siger også til Reuters, at han ikke kan bekræfte hvad status er på de nedskudte piloter.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned