USA deporterede 400.000 i 2009

USA deporterede 400.000 mennesker i 2009, hvoraf 128.000 bliver betegnet som kriminelle af ministeriet for hjemlig sikkerhed.

I alt "393.000 udenlandske statsborgere blev sendt ud af USA, hvilket er den syvende rekord i træk", skriver ministeriet i en meddelelse. 72 procent af de deporterede er mexicanere uden opholdstilladelse.

USA's præsident, Barack Obama, har sagt, at regeringen vil gennemføre en immigrationsreform, der skal føre til mere afklarede forhold for de mere end 11 millioner ulovlige immigranter, som opholder sig i landet.

/ritzau/AFP

For syvende år i træk har USA deporteret flere udenlandske statsborgere end nogensinde før. 400.000 mennesker blev smidt ud af landet i 2009.

Offentliggjort Sidst opdateret