14 oprørere er blevet dræbt i forbindelse med to nye droneangreb, som amerikansk militær lørdag gennemførte i Pakistan.
Det oplyser efterretningskilder over for nyhedsbureauet Reuters.
USA har intensiveret droneangreberne mod oprørere i de lovløse områder i det nordvestlige Pakistan, der grænser op til Afghanistan. Området er en højborg for medlemmer af Taliban og terrornetværket al-Qaeda.
I september blev der gennemført ikke færre end 23 amerikanske droneangreb i området. Det er det hidtil største antal af sådanne angreb på en enkel måned.
Embedsfolk i Washington siger, at lederen af Taliban i Pakistan, Baitullah Mehsud, er blandt de, der er blevet dræbt i den seneste bølge af droneangreb.
Under det ene af lørdagens angreb slog fire raketter ned i landsbyen Dashgah, cirka 45 kilometer vest for Miranshah, hovedbyen i Nordwaziristan.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned