De seneste skuddrab på demonstranter i Bahrain har fået det amerikanske udenrigsministerium til at udtrykke bekymring over volden i landet.
- Vi opfordrer alle parter til at udvise tilbageholdenhed og afstå fra vold, siger talsmand P. J. Crowley fra udenrigsministeriet.
Sikkerhedsstyrker i Bahrain har ifølge oppositionen skudt og dræbt to shiamuslimske demonstranter.
Den ene blev dræbt i landsbyen Daih under en prodemokratisk demonstration, mens den anden døde af pistolskud foran et hospital i hovedstaden, Manama. USA kræver, at Bahrain hurtigt kommer til bunds i de to skuddrab.
- USA bifalder Bahrains regerings løfte om, at disse dødsfald skal undersøges. Regeringen har lovet at tage retslige skridt ved uberettiget brug af magt fra sikkerhedsstyrkerne, fortæller P. J. Crowley.
Ud over de to dræbte er flere end 20 andre blevet såret i forbindelse med protesterne, som demonstranterne kalder "Vredens Dag".
I Bahrain regerer en sunnimuslimsk familie over et shiamuslimsk flertal. Uroen har ulmet længe i det lille kongedømme i Golfen, og nu er optøjerne eskaleret til blodsudgydelser - sat i gang af opfordringer på Facebook, som det skete i Egypten.
Kongedømmet er nært allieret med USA, hvis femte flåde har base i Bahrain.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned