Den amerikanske regering har erklæret en fiskerikatastrofe i staterne Louisiana, Mississippi og Alabama på grund af olieudslippet i Den Mexicanske Golf.
De fiskeproducerende stater bliver dermed berettiget til føderale midler, siger USA's handelsminister, Gary Locke.
- Vi tager dette skridt i dag på grund af de potentielle økonomiske vanskeligheder, dette udslip kan udgøre for fiskere, firmaer og samfund, der er afhængige af disse fangster, siger han.
- Udråbelsen af en katastrofe vil sikre, at den føderale regering er i en position, hvor den kan mobilisere den nødvendige assistance til fiskerne og fiskerisamfundene, siger Locke.
Louisianas fiskeindustri har en værdi af 2,4 milliarder dollar (14,5 milliarder kroner) og står for op imod 40 procent af USA's forsyning af fiskerivarer. Desuden beskæftiger den 27.000 mennesker.
Det står endnu ikke klart, hvor mange penge den føderale regering kan støtte fiskerne og de fiskeriafhængige sydstater med.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker