Drabet på al-Qaeda lederen Osama bin Laden er en vigtig begivenhed i verdens kamp mod terrorisme, siger Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, som lykønsker amerikanerne med deres "udholdende målbevidsthed".
Men både Sarkozy og den britiske premierminister, David Cameron, siger, at bin Ladens død ikke bringer faren for terrorangreb til ophør.
- Terrorismens svøbe har lidt et historisk tilbageslag, men dette er ikke afslutningen på al-Qaeda. Kampen mod disse kriminelle må fortsætte uden ophør i alle de lande, som er ofre for disse forbrydelser, siger Sarkozy i en erklæring.
I Berlin siger Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, at bin Ladens død er en "sejr for fredens kræfter." Men hun understreger også, at alle må være på vagt over for nye terroranslag.
Italiens premierminister, Silvio Berlusconi, hylder drabet på Osama bin Laden som en vigtig sejr i "kampen mod det onde."
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde