Den gruppe, som fra den amerikanske ambassade i Oslo i Norge overvågede nordmænd, skal have fået informationer fra politiets strafferegister.
Gruppen fik hjælp til at få informationerne fra folk, der stadig arbejder i politiet.
Det skriver den norske avis Aftenposten.
Både kilder i politiet og tidligere ansatte på USA's ambassade siger til avisen, at det er åbenbart, at der ved flere lejligheder blev hentet informationer fra politiets registre og databaser.
Flere centrale kilder i politiet siger til Aftenposten, at politiledelsen og politiets sikkerhedstjeneste (PST) må have kendt til, at det skete.
I overvågningsgruppen skal der have været tidligere norske politifolk, og en grund til, at oplysningerne blev givet til gruppen, kan ifølge avisen være, at politiet ikke ville bringe tidligere kolleger i en dårlig situation.
Samtidig er sikkerhedsfolkene på USA's ambassade blevet opfattet som nære samarbejdspartnere.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker