USA: Flere meldes dræbt og såret i rådhus-skyderi
Mindst tre personer meldes dræbt, og yderligere fire er skudsåret, efter at en bevæbnet mand har åbnet ild mod et offentligt møde i den amerikanske delstat Pennsylvania.
Blandt de sårede er den formodede gerningsmand, som nu er anholdt af politiet, rapporterer CNN.
To af ofrene var dræbt på stedet, mens den tredje døde i en helikopter på vej til hospitalet.
Politiet har endnu ikke sagt noget om motivet bag angrebet, som fandt sted mandag aften i den lille by Ross, der ligger omkring 120 kilometer nord for Philadelphia. Området beskrives normalt som et meget roligt og stilfærdigt sted.
Mødet i Ross Township Building begyndte klokken 19 lokal tid, og omkring tyve minutter senere kom der nødmeldinger fra stedet. Det er endnu ikke fastslået fra officielle kilder, hvordan skudepisoden fandt sted, og hvilke skydevåben der blev anvendt.
USA's præsident, Barack Obama, satte den amerikanske våbenlov højt på den politiske dagsorden efter skolemassakren i Newtown i december, hvor 20 børn og seks voksne blev slået ihjel.
Men i april led Obamas planer om en strammere våbenlov et stort nederlag, da Senatet i Washington nedstemte en række ændringsforslag.
Et flertal af politikerne afviste at udvide baggrundstjekket af folk, der ønsker at købe skydevåben samt at forbyde halvautomatiske våben og store magasiner.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie