USA kritiserer, at en FN-rapport om Gaza har et "overvældende fokus" på Israel under den israelske offensiv tidligere på året.
- Selv om rapporten handler om alle parter i konflikten, er der et overvældende fokus på Israels handlinger, siger det amerikanske udenrigsministeriums talsmand, Ian Kelly.
- Rapporten kommer med alt for entydige konklusioner om kendsgerninger og juridiske forhold med hensyn til Israel, mens dens konklusioner om Hamas' beklagelige optræden og dets mangel på at efterleve international humanitær lov i konflikten er mere generelle og foreløbige, siger Kelly.
USA har også "meget alvorlig bekymring" over for rapportens anbefalinger. Heri hedder det, at spørgsmål kan tages op i internationale organer.
- Israel har demokratiske institutioner til at efterforske og retsforfølge overgreb, og vi tilskynder det til at bruge disse institutioner, siger det amerikanske udenrigsministeriums talsmand.
I FN-kommissionens rapport om den tre uger lange israelske offensiv i Gaza, der sluttede i januar, kritiseres Israel for overgreb på et stort antal civile palæstinensere.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker