USA: FN-resolution vil virke mod hensigten
FN-resolutionen, der opgraderer palæstinensernes diplomatiske status er både uheldig og vil virke imod hensigten, mener USA's udenrigsminister, Hillary Clinton.
Hun frygter, at resolutionen, der giver palæstinenserne observatørstatus i FN, vil resultere i "nye forhindringer på vejen mod fred".
Udenrigsministeren understreger, at den eneste måde palæstinenserne kan få deres egen stat på er gennem direkte forhandlinger med Israel.
USA's FN-ambassadør, Susan Rice, leverede det samme budskab fra talerstolen i New York.
- Kun ved direkte forhandlinger mellem parterne kan palæstinenserne og israelerne opnå den fred, som de begge fortjener, sagde FN-ambassadøren.
- Resolutionen vil blot placere nye forhindringer på vejen mod fred. Derfor stemte USA imod den, forklarede Susan Rice.
USA og Israel var blandt blot ni lande, der stemte imod resolutionen. 138 lande sagde ja, mens 41 afstod fra at stemme.
- Denne resolution er ikke et udtryk for, at Palæstina er en stat. Det er en misforståelse, hvis man tror, at dagens afstemning berettiger til FN-medlemskab, understreger Susan Rice.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker