USA følger forhandlinger om græsk krise tæt
På den anden side af Atlanten bliver der fulgt med i eurozonens topmøde om en løsning på den græske gældskrise
Det er ikke kun i Europa, at der bliver holdt skarpt øje med udviklingen i den græske gældskrise.
USA overvåger også de igangværende forhandlingerne om en løsning på krisen tæt, lyder det fra USA's finansminister, Jack Lew, ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Eurozonens ledere er søndag aften samlet til et topmøde, hvor de diskuterer den græske gældskrise, og hvorvidt man skal give mandat til at gå i gang med at forhandle om en tredje støtteordning til det sydeuropæiske land.
Lew er "opmuntret af meldinger om fremskridt" i forhandlingerne i Bruxelles og opfordrer samtidig alle parter til at vise fleksibilitet, så man kan nå frem til en aftale.
- Finansminister Lew understreger, at det kræver, at Grækenland viser, at et program vil blive iværksat, og der bliver taget skridt mod at gøre gælden bæredygtig, for at man kan genopbygge tillid, står der i en skriftlig udtalelse fra det amerikanske finansministerium.
Her bliver det også påpeget, at det er i "Grækenlands, Europas og den globale økonomis bedste interesse", at alle parter kommer frem til en aftale, der kan hjælpe Grækenland på rette vej inden for eurozonen.
Kommentarerne kommer, efter at Lew har talt i telefon med den græske premierminister, Alexis Tsipras.
Det er ikke første gang, at Det Hvide Hus kommer med den slags meldinger.
I slutningen af juni blev det meldt ud, at den amerikanske præsident, Barack Obama, mener, at det er "af afgørende betydning" at finde ud af, hvordan man kan beholde Grækenland i eurozonen.
Søndagens møde mellem de 19 eurolandes ledere bliver omtalt som sidste deadline for at kunne nå frem til en aftale. Det er andet topmøde på under én uge, der har den græske krise på dagsordenen.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde