Det Hvide Hus følger situationen tæt i det centralasiatiske land Kirgistan, hvor politiske uroligheder tilsyneladende har kostet snesevis af mennesker livet. USA har en flybase i landet, der er vigtig for amerikanernes indsats i Afghanistan.
- Vi følger situationen nøje. Vi er bekymrede over rapporter om vold og plyndringer og opfordrer alle parter til at afstå fra vold og udvise tilbageholdenhed, siger Mike Hammer, talsmand for det nationale sikkerhedsråd i Det Hvide Hus.
Ifølge oppositionen i Kirgistan er omkring 100 mennesker blevet dræbt i forbindelse med urolighederne i Kirgistans hovedstad, Bisjkek.
USA's militær benytter flybasen i Kirgistan i forbindelse med operationer i Afghanistan længere mod syd.
Kirgistans parlament har tidligere truet med at lukke Manas-basen, der ligger lige nord for Bisjkek. Men sidste sommer blev der indgået en økonomisk lukrativ aftale med Washington, der sikrer amerikanerne fortsat brug af basen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned