Mens hovedparten af det amerikanske erhvervsliv jamrer over den svage økonomi i USA, så har militærindustrien gyldne tider.
Myndighederne anslår, at USA i indeværende finansår, der slutter ved udgangen af september, vil eksporte våben og "militære ydelser" for 46 milliarder dollar (236 milliarder kroner).
Det er dobbelt så meget som i 2010, og en mangedobling i forhold til eksporten for ti år siden. I begyndelsen af det sidste årti holdt salget af våben til udlandet sig stabilt omkring 10 milliarder dollar årligt. Efter 2005 blev eksporten tredoblet til omkring 30 milliarder dollar.
Det er blandt andet krigene i Irak og Afghanistan, der medvirker til den øgede eksport, samt den aktuelle indsats fra en række Nato-lande i Libyen.
Belgien, Danmark, Canada, Frankrig, Italien, Norge og Storbritannien deltager i angrebene på Muammar Gaddafis styre i Libyen.
Adskillige af disse lande har forhørt sig hos de amerikanske myndigheder med ansvar for våbensalg for at få fyldt deres ammunitions- og våbenlagrer op.
Torsdag kom det frem, at de danske kampfly, som deltager i bombardementerne i Libyen, er ved at løbe tør for bomber. Totalt har flyene smidt 487 præcisionsbomber, og der er snart ikke flere på lager.
Det danske forsvar har derfor bedt Holland om hjælp, fordi de hollandske F-16-fly er præcis de samme som de danske. Derfor kan de hollandske bomber og missiler bruges uden tekniske problemer.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker