USA beskylder Hizbollah for at bruge trusler for at vinde kontrol over Libanons regering og garanterer, at FN-tribunalet, der undersøger drabet på den tidligere premierminister, Rafik Hariri, vil fortsætte sit arbejde uantastet.
- Regeringssammensætningen i Libanon er Libanons beslutning, men den bør ikke træffes gennem tvang, intimidering og trusler om vold, siger en diplomat fra det amerikanske udenrigsministerium.
- Desværre har Hizbollah, bakket op af Syrien, brugt alle disse tre ting for at nå dets politiske mål, fortsætter diplomaten.
Den Hizbollah-støttede Najib Mikati blev tirsdag af præsidenten udpeget som den nye premierminister i regeringen.
Han er hverken medlem eller erklæret tilhænger af Hizbollah. Ikke desto mindre er han blevet foreslået til posten af den shiamuslimske bevægelse.
Hizbollah væltede den afgående premierminister Saad Hariris regering, da han nægtede at tage afstand til FN-tribunalet, der angiveligt vil give Hizbollah skylden for mordet på den tidligere premierminister Rafik Hariri i 2005.
- Tribunalets arbejde er af den største vigtighed for at sikre stabilitet, sikkerhed og retfærdighed i Libanon. Dets arbejde vil fortsætte, lyder det fra det amerikanske udenrigsministerium.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde