Det amerikanske udenrigsministerium fordømmer, at en moské er blevet stukket i brand på Vestbredden. Øjenvidner siger, at jødiske bosættere stod bag ildspåsættelsen.
- Vi fordømmer på det kraftigste dette angreb og appellerer til, at folkene bag retsforfølges, siger talsmanden for udenrigsministeriet, Philip Crowley.
Han påpegede, at Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og hans forsvarsminister, Ehud Barak, "også har fordømt angrebet og bedt om, at sagen bliver efterforsket".
Attentatet fandt sted natten til mandag. De ukendte gerningsmænd brændte koraner af, malede trusler og satte siden ild til moskéen i den sydlige del af Vestbredden.
Palæstinensiske øjenvidner og Hamas-bevægelsen beskylder israelske bosættere for at stå bag angrebet. Ifølge øjenvidnerne kom seks bevæbnede mænd kørende til landsbyen Beit Fajjar i nærheden af Bethlehem om natten. Med spraymaling skrev de trusler på hebraisk på moskéens mure, inden de satte ild til bygningen.
Nogle af gerningsmændene havde jødisk kalot på, og mindst en var maskeret. De var tilsyneladende bosættere, siger øjenvidnerne.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde