De voldelige sammenstød i Egypten bekymrer USA. 350 mennesker er blevet såret, efter at Egyptens præsident, Hosni Mubarak tirsdag meddelte, at han ikke genopstiller.
- USA fordømmer den vold, der finder sted i Egypten, og vi er dybt bekymrede over angrebene på medier og fredelige demonstranter. Vi opfordrer kraftigt til tilbageholdenhed, siger talsmand for Det Hvide Hus, Robert Gibbs,
USA's præsident, Barack Obama, talte tirsdag aften med Mubarak efter de massive demonstrationer mod hans styre.
- Obama sendte et klart budskab til Mubarak, om, at "det er tid til forandring", siger Gibbs.
Det kom onsdag til sammenstød mellem Mubarak-tilhængere og prodemokratiske demonstranter på Kairos centrale Tahrir-plads, der har været i centrum for masseprotesterne mod Mubaraks 30 år lange styre.
Talsmand i det amerikanske udenrigsministerium P.J. Cowley siger, at "angrebene" på demonstranterne er "farlige" for landet og for det egyptiske folks håb om demokratiske reformer.
Demonstrationerne tvang tirsdag Mubarak til at sige, at han ikke vil genopstille, når hans embedsperiode udløber til september.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde