USA forlænger udstationering af tropper ved grænse til Mexico
Forsvarsminister Jim Mattis har godkendt en anmodning om at bevare tropper ved grænsen til udgangen af januar.
USA har besluttet at forlænge udstationeringen af styrker ved grænsen til Mexico.
Forlængelsen er blevet godkendt af forsvarsminister Jim Mattis og udløber nu ved udgangen af januar.
Det oplyser kilder til nyhedsbureauet Reuters.
Den gældende udstationering udløb 15. december. Ministeriet for indenlandsk sikkerhed havde dog bedt om 45 dages forlængelse, skriver AP.
Embedsmænd oplyser til AP, at antallet af tropper ved grænsen vil blive reduceret fra omkring 5400 til 4000.
USA's præsident, Donald Trump, beordrede i sidste måned tropper til den amerikansk-mexicanske grænse.
Det skete som reaktion på, at en karavane med migranter langsomt bevægede sig gennem Mexico mod USA's grænse.
Mange politiske modstandere og kommentatorer kaldte udstationeringen et "politisk stunt", der skulle hjælpe Republikanerne op til midtvejsvalget i november.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker