Præsident Barack Obama advarer Sudan om, at USA vil øge presset mod landet, hvis det ikke reagerer på en ny amerikansk politik, hvor styret er blevet lovet gunstige aftaler, hvis "folkedrab" og "menneskerettighedskrænkelser" stopper.
- Vores samvittighed og interesser i fred og sikkerhed kræver, at USA og det internationale samfund reagerer hurtigt og formålstjenligt, hedder det i en erklæring fra den amerikanske præsident.
- Hvis Sudans regering handler og forbedrer situationen, og der sker fremskridt mod fred, så vil der kunne indgås gunstige aftaler for landet. Hvis det ikke sker, så vil presset blive øget fra USA og det internationale samfund.
I en reaktion siger Sudan, at den amerikanske beskrivelse af konflikten i Darfur som et folkedrab er "uheldig" og isolerer det fra den øvrige verden. Men samtidig bliver der fra sudansk side fremhævet visse positive træk i den amerikanske strategi.
Erklæringerne fra Washington og Khartoum kommer samtidig med, at Darfur-oprørslederen Bahar Idriss Abu Garda er for retten ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag. Ved retsmødet siger anklageren, at oprørslederen brutalt har dræbt 12 soldater fra en fredsbevarende styrke i den sudanesiske provins. Soldaterne blev dræbt eller henrettet på nært hold, hvorefter deres ejendele og våben blev stjålet.
Som leder af oprørsbevægelsen Den Forenede Modstands Front er Abu Garda anklaget for drab og plyndringer. Han er den første tiltalte ved ICC i forbindelse med den seks år lange Darfur-konflikt, som, FN siger, har kostet 300.000 mennesker livet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie