USA's forsvarsminister, Robert Gates, og landets udenrigsminister Hillary Clinton forsvarer den afghanske præsident Hamid Karzai, der ellers har beskyldt Vesten for at stå bag valgfusk i Afghanistan.
Clinton siger til tv-stationen CBS, at "vi anser ham for at være en pålidelig partner".
Gates fortæller til tv-stationen ABC, at Karzai har et fremragende forhold til chefen for den USA-ledede mission i Afghanistan Stanley McCrystal.
- Jeg kan fortælle dig, at General McCrystal fortsætter med at mødes med ham regelmæssigt. De har et meget positivt forhold. Præsident Karzai er meget samarbejdsvillig, siger Gates.
Den amerikanske forsvarsminister siger overraskende, at USA må være forsigtige med at kritisere Karzai offentligt.
- Jeg mener faktisk, at vi er nødt til at være forsigtige med vores egne kommentarer om præsident Karzai og være opmærksomme på, at han er personificeringen på Afghanistans suverænitet, siger han.
Under præsidentvalget i 2009 afslørede valgkontrollanter fra FN omfattende valgsvindel, og en tredjedel af Karzais stemmer blev af den grund kasseret, hvorefter valget blev sendt ud i en anden runde, hvor præsidentens modkandidat til sidst opgav sit kandidatur. Dermed blev Karzai i sit embede.
Den afghanske præsident sagde i forrige uge, at vestlige lande og organisationer havde truet og forsøgt at bestikke afghanske embedsmand i forbindelse med præsidentvalget i landet sidste sommer.
Karzai udpegede særligt den tidligere næstkommanderende for FN-missionen i landet, Peter Galbraith, og lederen af EU's valgobservatører, Philippe Morillon som ansvarlige.
- Svindlen blev ikke begået af afghanerne, men af udlændinge. Det var Galbraiths og Morillons svindel, og afghanernes stemmer var i en ambassades kontrol, sagde Karzai.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned