USA frigiver seks Guantanamo-fanger
Fire syrere, en tuneser og en palæstinenser er blevet fløjet til Sydamerika, oplyser Pentagon.
USA overlader seks mænd, som har siddet indespærret i Guantanamo-fængslet i over 10 år, til Uruguay, som vil give dem et nyt hjem i Sydamerika.
- Fire syrere, en tuneser og en palæstinenser er blevet fløjet til Sydamerika i et amerikansk militærfly, oplyser USA's forsvarsministerium.
- Gruppen på seks mænd er den største, som har forladt fangelejren i den amerikanske flådebase i Cuba siden 2009.
Præsident José Mujica, som selv har siddet fængslet under frygtelige forhold i 10 år, vil give fangerne opholdstilladelse i Uruguay på et humanitært grundlag.
Præsident Barack Obama lovede at lukke fangelejren, da han kom til magten for seks år siden, men det er ikke sket - blandt andet på grund af modstand i Kongressen. Men det har samtidig været et stort problem at finde ud af, hvor fangerne skulle frigives.
Over halvdelen af de fanger, der sad i fangecentret på Guantanamo-basen, er i princippet blevet erklæret klar til løsladelse, men USA har ingen steder at sende dem hen, da deres hjemlande er ustabile og usikre for dem, oplyste BBC i denne uge.
Pentagon siger, at der stadig sidder 136 fanger i fængslet.
Fangerne har ikke fået prøvet deres sager ved en domstol, og USA er blevet stærkt kritiseret i det internationale samfund for behandlingen af fangerne i Guantanamolejren.
I sidste måned citerede avisen Wall Street Journal kilder i Det Hvide Hus for at sige, at Obama vil have lukket fængslet, inden hans embedsperiode udløber i 2016.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker