USA's forsvarsminister, Robert Gates, vil senere tirsdag opfordre Senatet til at ophæve et 16 år langt forbud mod åbenlyst homoseksuelle i den amerikanske hær.
Det vil ske foran forsvarsudvalget i Senatet, hvor Gates vil argumentere mod den hidtidige politik: "spørg ikke, sig ikke noget". Altså at homoseksuelle skal gå stille med dørene, når det gælder deres seksualitet.
Gates vil i Senatet få følgeskab af chefen for generalstaben, admiral Mike Mullen.
Blandt de initiativer, de vil foreslå, er: at bortvisning fra hæren, der udelukkende baserer sig på tredjehåndsoplysninger om homoseksuel adfærd, forbydes.
Gates ventes kun gradvist at indfase de nye regler i hæren.
Præsident Barack Obama gentog for få dage siden i sin årlige tale til nationen, at han vil have fjernet de regler, der diskriminerer homoseksuelle i hæren.
- I år vil jeg arbejde sammen med Kongressen og hæren om endelig at opgive den lov, der nægter homoseksuelle amerikanere retten til at tjene det land, de elsker, bare på grund af det, de er, sagde Obama.
Formentlig vil de nye regler i hæren fortsat forbyde åbenlyst at skilte med sin seksualitet.
Sidste år blev 428 personer fyret fra hæren, fordi de forbrød sig mod reglen "spørg ikke, sig ikke noget", oplyser Servicemembers Legal Defence Network, der forsvarer soldaters rettigheder.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker