USA-gruppe: Kinas hær står bag cyberangreb
Kinas militær står bag omfattende angreb mod dataanlæg i USA, siger et amerikansk sikkerhedsselskab, der hævder, at hundredvis eller tusindvis af specialtrænede dataspecialister deltager i aktiviteterne.
Beskyldningerne mod Kinas militær kommer fra selskabet Mandiant, der arbejder med netsikkerhed. Selskabet fremlagde tirsdag en rapport, som siger, at dataangrebene kan spores tilbage til en lidet opsigtvækkende bygning i Shanghai.
Bygningen er angivelig hovedkvarter for gruppen APT 1, som skal have stået bag angreb mod vigtige mål som det nationale net for kraftforsyning i USA, hedder det i rapporten ifølge New York Times.
- Vi tror, at når APT 1 kan drive så langvarig og omfattende spionage over nettet, så må det betyde, at gruppen får direkte støtte fra den kinesiske stat, pointerer Mandiant.
Myndighederne i Kina tilbageviser anklagerne om datahackere. Det kinesiske udenrigsministeriums talsmand Hong Lei siger, at "Kina er stærkt imod hacking".
- Det er vanskeligt at spore såkaldte cyberangreb tilbage til deres oprindelse, siger han og understreger, at beskyldningerne mod Kina derfor er uansvarlige.
Der har været rapporter om en serie af IT-angreb på førende amerikanske medier. Både New York Times, Wall Street Journal samt Twitter og andre har udtrykt bekymring over kinesiske hackere.
New York Times har skrevet, at hackere har stjålet selskabets interne passwords og brudt ind på 53 ansattes personlige computere, efter at avisen skrev om den kinesiske premierminister Wen Jiabaos familieformue.
Avisen er en af dem, der har hyret Mandiant til at rydde op efter cyberangrebene.
Ifølge Mandiant skal APT1 have en praksis med at plante virus på hjemmesider med læserbreve.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde