For tre uger siden købte en mand mellem 20 år 30 år den bil, som skulle være brugt i et terrorangreb på Times Square i New York i weekenden.
Ifølge CNN oplyser en embedsmand, at en bilsælger i Connecticut for tre uger siden solgte Nissan-bilen kontant uden papirer eller andre dokumenter.
Samtidig er FBI's antiterrorafdeling gået ind i efterforskningen af sagen, der ifølge amerikanske regeringskilder kan have været planlagt af personer fra et internationalt netværk.
Washington Post citerer kilderne for at sige, at efterforskningen, som flere af USA's delstater er involveret i, stadig befinder sig i den indledende fase, og at det er for tidligt at udelukke bestemte motiver.
Selv om der er spor der tyder på en international forbindelse, er det ikke ensbetydende med, at al-Qaeda eller andre terrororganisationer står bag det mislykkede attentat, siger Washingtons Posts kilder.
Politiet i New York har været igennem filmoptagelser fra 82 overvågningskameraer og er faldet over en hvid mand, der nu eftersøges.
Der er ifølge politiet tale om en mand et sted i 40'erne. Han tog sin skjorte af nær bilen umiddelbart før, at en gadesælger opdagede røg fra bilen og alarmerede politiet, som så fik turister og andre væk fra stedet. Bomberyddere fandt blandt andet benzin og eksplosivt materiale i bilen, der - hvis den var eksploderet - kunne have udløst en voldsom brand midt imellem tusindvis af mennesker.
Ifølge flere amerikanske medier er myndighederne ved at stramme nettet om en person, men det er uvist, hvem der er tale om.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde