Hverken Det Hvide Hus eller udenrigsministeriet i Washington har endnu udtalt sig officielt om de mulige konsekvenser af den nordkoreanske leder Kim Jong-ils død.
- Vi overvåger nøje meldingerne i medierne om Kim Jong-Ils død, siger talsmand i Det Hvide Hus Jay Carney.
- Præsidenten er blevet orienteret, og vi er i tæt kontakt med vores allierede i Sydkorea og Japan. Vi er forpligtet til at sikre stabilitet på den koreanske halvø og garantere sikkerheden for vores allierede, lyder det videre i meddelelsen.
I både Sydkorea og Japan er der indkaldt til krisemøder efter meldingen fra Nordkorea. Nyhedsbureauet AFP skriver, at embedsfolk i den amerikanske administration ikke ønsker at blive draget ind i diskussioner om de mulige geopolitiske konsekvenser af dødsfaldet.
De statslige medier i Nordkorea opfordrer befolkningen i det hermetisk lukkede land at slutte op om Kim Jong-il søn, Kim Jong-Un.
En ekspert i nordkoreanske forhold, Dr. Leonid Petrov fra University of Sydney i Australien siger til den britiske avis The Guardian, at en udskiftning af lederen i Nordkorea muligvis kan være en mulighed for Nordkorea til at etablere et bedre forhold til omverdenen.
- Overgangsperioden vil muligvis forsøgt at blive udnyttet til at række en hånd frem mod USA og genoptage samtalerne mellem de to lande med den begrundelse, at nu er der en ny leder, så hvorfor ikke forsøge igen, forudser Petrov.
USA og Nordkorea har gentagne gange afbrudt samtaler om det nordkoreanske atomvåbenprogram. De to lande har ingen diplomatiske forbindelser.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker