USA betegner Irans nye tilbud i den standende atomstrid som utilstrækkeligt, og det gør håbet om forhandlinger tvivlsomme.
Det siger viceudenrigsminister Philip J. Crowley, dagen efter at USA, Kina, Rusland, Storbritannien, Frankrig og Tyskland modtog et brev fra den iranske ledelse.
- Det er ikke rigtigt imødekommende over for vores største bekymring, som indlysende er Irans atomprogram, siger han.
De vestlige lande mistænker, at Iran vil fremstille atomvåben under dække af et civilt atomprogram.
Brevet fra Iran er ikke offentliggjort, men præsident Mahmoud Ahmadinejads kampagnerådgiver, Mojtaba Samareh Hashemi, siger til avisen Washington Post, at det foreslår et globalt system, der skal føre til eliminering af atomvåben. Desuden er det en invitation til samarbejde om Afghanistan og bekæmpelse af terrorisme. Men det handler ikke om Irans ret til uranberigelse.
- Det er helt klart en legal og lovmæssig aktivitet for enhver nation, siger han.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker